Velbeliggende hus med fjordudsigt – tæt på Nuuks centrum, men i fredelige omgivelser
Her får du det bedste fra to verdener: en central beliggenhed blot få minutter fra Nuuks bymidte med caféliv og indkøbsmuligheder – og samtidig et roligt, fredet område, hvor roen sænker sig, når du træder ind ad døren.
Fra stuen, køkkenet og den store sydvendte altan nyder du en flot udsigt over vandet – en udsigt, der skifter karakter med årstiderne og aldrig bliver kedelig.
Husets indretning – 152 m² bolig i alt
Huset rummer et samlet boligareal på 152 m², fordelt med 106 m² i selve boligen og 46 m² i lejligheden i stueplan.
Du kommer ind i en entré med adgang til det lyse køkken/alrum, husets naturlige samlingspunkt. Fra fordelingsgangen er der adgang til tre gode soveværelser og et badeværelse.
I stueplan finder du desuden en selvstændig lejlighed med eget badeværelse og tekøkken samt et praktisk rum med mange anvendelsesmuligheder, der i dag benyttes til værksted/opbevaring. Lejligheden er oplagt til udlejning, teenageafdeling, gæster eller hjemmekontor – og de to etager vil kunne forbindes, eksempelvis med et trappetårn, hvis man ønsker at samle boligen til én enhed. Se en visualisering heraf under billederne af boligen.
Opvarmning
Huset opvarmes med oliefyr. På 1. sal er der behagelig gulvvarme i entré, køkken og badeværelse, og i stueetagen er der gulvvarme i hele lejligheden – dejligt lunt under fødderne året rundt.
Praktisk information
Spildevand opsamles i dag i slamtank, som er placeret i den modsatte ende af kælderen i forhold til lejligheden. Området er i kommunens gældende spildevandsplan udlagt til kloakering, og når kloakeringen gennemføres, kan tanken fjernes, så rummet kan udnyttes til fx værksted og opbevaring – endnu en kvadratmetergevinst med tiden.
Et hus med mange muligheder – kom og se det selv!
Noorlernut 31A, 3900 Nuuk
| Sagsnummer | 3588 |
| Ejendomstype | Villa |
| Boligareal | 152 m2 |
| Rum | 5 |
| Byggeår/ombygget | 1984 / |
| Kontantpris | 4.800.000 kr. |
| Udbetaling | 4.800.000 kr. |
| Månedlig ejerudgift | 1.115 kr. |
Find ud af hvor meget et boliglån koster
Låneberegneren er tilgængelig på siden, men er endnu ikke fuldt gennemarbejdet. Resultaterne kan derfor afvige og bør betragtes som vejledende. Vi arbejder løbende på at forbedre værktøjet, så det snart kan give dig et mere præcist overblik.
Lignende boliger


